Grafisk vejledning
For at sikre det bedst mulige print beder vi dig følge nedenstående retningslinjer, inden du sender din fil.
![]() |
Filformat Vi modtager printklare PDF-filer. Vi anbefaler at eksportere PDF-filer i Acrobat 5 (PDF 1.4) format med vores joboptions til Adobe InDesign, da alle indstillinger er sat korrekt op her. Der medfølger en preflight-profil til Acrobat, som giver dig mulighed for at tjekke filen inden afsendelse. |
![]() |
Farver Alle filer skal opsættes i CMYK. Filer i andre farverum, såsom RGB og Pantone, konverteres automatisk til CMYK via Fogra27, hvilket kan medføre farveforskydninger. Dette er kundens ansvar. |
![]() |
Overprint Printfilerne må ikke indeholde elementer med overprint. |
![]() |
Beskæring og skæremærker Alle dokumenter skal leveres med minimum 5 mm beskæring (bleed) og skæremærker på alle sider. Øvrige mærker, farvebjælker og sideinformation kan undlades. |
![]() |
Billedopløsning Det anbefales, at billeder har en opløsning på minimum 100 dpi i 1:1 størrelse. Ved arbejde i mindre målestok kan opløsningen med fordel øges tilsvarende. Eksempelvis: 400 dpi ved 1:4 og 1.000 dpi ved 1:10 |
![]() |
Skrifttyper Skrifttyper (fonte) skal være indlejret (embedded) i PDF-filen eller konverteret til kurver (outlines). |
![]() |
Logo og grafiske elementer Logo og grafiske elementer skal leveres som vektorgrafik i eps-, pdf- eller ai-format. Undgå bitmap-formater som jpg og png, da disse ofte giver et utydeligt resultat ved større formater. |
![]() |
InDesign-skabeloner På produktsiderne på udstillingssystemer.dk kan du downloade InDesign-skabeloner med korrekte mål, guidelines og sikkerhedszone. |
![]() |
Sikkerhedszone Afhængigt af materialet, der printes på, indeholder vores skabeloner en sikkerhedszone (safe area), hvor væsentlig grafik bør holdes indenfor. Nogle materialer kan give sig op til 5 %, og indhold tæt på kanten risikerer derfor at blive skåret væk eller fremstå skævt placeret. |
![]() |
Sammenhængende budskaber Kombinerer du flere print med sammenhængende motiver skal dette oplyses ved levering af filer, så vi kan tage højde for eventuel mellemskær og vurdere pasningen. Præcis pasning kan ikke garanteres på alle materialer. |
![]() |
Konturskæring Ved konturskæring defineres skærelinje som en spotfarve og navngives Cutpath. |
![]() |
Levering af printfil Vi modtager helst filer via filsendingstjenester som WeTransfer, OneDrive, Dropbox mv., eller via direkte upload ved bestilling i webshoppen. Filer under 20MB kan også sendes pr. mail. |
Har du brug for grafisk assistance?
Har du brug for hjælp til at rette din fil eller ønsker grafisk assistance, står vi klar til at hjælpe dig mod timepris. Send blot dine eksisterende materialer, logo og skrifttyper, så sørger vi for at gøre dine dokumenter printklare. Grafiske ydelser faktureres pr. påbegyndt halv time.
Send dine dokumenter til os
InDesign-skabeloner
Roll-up
Lyskasser
Diske & podier
Pop-up
Messevægge
Udendørsprodukter
Bannersystemer
Fabric Cover
Brandgodkendelser og miljøcertifikater
Brandgodkendelser
Miljøcertifikater
Opstillingsvejledninger
Har du brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os
enten via telefon eller chat. Vi sidder klar til at assistere dig.











